Sådan vælger du mascara og kommer det på øjenvipperne på den rigtige måde

Vipper med korrekt påført mascara kan tiltrække opmærksomhed og gøre et look mere dybdegående. Det er værd at vide, at mascara ikke blot gør vipper tykkere, længere og mere buede, men det kan også rette på øjets facon, og hvis det påføres rigtigt, kan det erstatte både øjenskygge og eyeliner. Tror du det ikke? Find ud af, hvordan du vælger en mascara og hvordan du kommer den på vipperne på den rigtige måde.

Sådan vælger du mascara

De egenskaber, en bestemt mascara udviser, afhænger i høj grad af dens sammensætning. Hvis du har brug for kraftigere øjenvipper, skal du derfor købe mascara med E-vitamin, ceramider og kashmir-proteiner. Hvis du har brug for næring til øjenvipperne, skal du bruge mascara, der er baseret på keratin, såvel som vegetabilsk voks og bivoks. Hvis du har brug for at genoprette vippernes fugtighedsniveau, så vælg mascara, der indeholder B5 provitamin (panthenol) og chitosan. Mascaraer, der fokuserer på at give fyldigere vipper, bruger sammensatte stoffer af ler og silke, kashmir og mohair molekyler. Silikone gør vipper blanke, latex bidrager til at forlænge mascaraens holdbarhed og får den til at hænge bedre ved.

Sådan kommer du mascaraen på øjenvipperne på den rigtige måde

Den måde du vælger at komme mascaraen på vipperne på, skal afstemmes efter faconen på øjnene, den type vipper, du har, og det slutresultat, du ønsker at opnå. Nærmere bestemt, hvis øjnene er indsunkne, eller når de nederste vipper er meget lange, er det bedst helt at lade være med at bruge mascara på dem. I stedet kan du fremhæve det nederste af vipperne ved lige at strejfe dem med spidsen af børsten. Hvis du gerne vil forlænge vipperne og gøre dem tykkere, kan du prøve at bruge løst transparent pudder. Hvis du bruger dette, før du kommer det andet lag mascara på vipperne, kan du helt sikkert få dem til at se tykkere ud. Det er værd at påpege, at du med dette fif kan opnå mere end fyldige vipper. Denne teknik forebygger nemlig også klumpning.

Sammenklumpede vipper? Udtørret mascara?

Hvis det er sammenklumpede vipper, du er bekymret over, kan du forsøge at adskille dem med en særlig børste af enten metal eller plastik. Når du begynder at komme mascara på de øverste vipper, skal du flytte børsten fra side til side for at få alle vipperne fra bund til spids, ind imellem børsterne. Når du har fået alle vipperne med, skal du bevæge børsten opefter. Resultatet er, at hver enkelt øjenvippe vil blive belagt med den samme mængde mascara.

Når du lægger mærke til, at din mascara er blevet en lille smule for tyk – eller endda tør – kommes der en dråbe makeupfjerner i flasken. Husk, at du ikke skal bruge dette fif med kashmir mascara. Ellers vil sminken komme af i flager og sætte sig på kinderne.

Næste artikel

Populære mascara test. Hvilke virkede egentlig?

fre mar 22 , 2024
Mascaraer er nogle af de mest populære makeup produkter. En stor variation af dem, kan findes i enhver almindelig skønhedsbutik. Hvad mere er, har praktisk talt alle skønhedsbrands lanceret deres egen version af den “perfekte” mascara. Det viser sig at vores store test har identificeret, at kun 4 produkter ser […]